fb-head-tag-img

Twentyfour har udviklet integrationer til FMK og DDV

Du læser nu et gammelt blogindlæg. Der er ikke læst korrektur på dette, og der er muligvis kommet ny information frem siden. Blogindlægget vil blive kigget igennem snarest.

For efterhånden et par år tilbage gik vi første gang i gang med at udvikle integrationer til hhv. det Fælles Medicin Kort (FMK) og Det Danske Vaccinationsregister (DDV). I maj-måned, 2019, har vi fået godkendt vores arbejde af de relevante myndigheder, hvilket betyder at vi nu har kompetencerne og softwaren til at arbejde med begge systemer.

Sundhedsdatastyrelsen skriver følgende på deres website om DDV:

Det Danske Vaccinationsregister (DDV) er en elektronisk løsning, der giver sundhedspersonale og borgere adgang til information om vaccinationer. Vaccinationsregisteret giver borgere og sundhedspersonale et samlet overblik over vaccinationer indberettet af lægerne, vaccinationer afregnet med sygesikringen og evt. planlagte vaccinationer.

Om FMK skriver Sundhedsdatastyrelsen følgende:

Fælles Medicinkort (FMK) giver borgere og sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgernes medicin og vaccinationer. Formålet med medicinkortet er at forhindre fejlmedicinering.

Vi er enormt stolte af, at vi har haft held til at få vores setup til at fungere, da vi er en meget lille håndfuld virksomheder som i dag har fungerende integrationer til DDV og FMK.

Fredag d. 31. maj havde vores Partner & Head of Development, Mikkel Strunge købt lidt boblevand sammen med vores Partner & Head of Account Management, Rasmus Aagaard.

Klik ind på vores side om digitalisering for at læse mere om den slags projekter. På videoen herunder hører du teamet klappe imens Rasmus hælder bobler op til hele udviklingsafdelingen.