Indhold

Mindre administration og færre fejl. Digitalisering af manuelle processer har gjort livet lettere for Danske Vandværker og deres 2.000 medlemmer.

Inden foreningen Danske Vandværker digitaliserede nogle af sine arbejdsgange, måtte sekretariatet jonglere med nøgletal og kursusønsker fra 2.000 danske vandværker, som meldte ind på både mail, fax og over telefonen. Alt skulle samles og skrives manuelt ind i foreningens ERP-system Microsoft Dynamics NAV.

”Vi havde brug for at gøre det nemmere at håndtere alle oplysningerne. Vi kunne blandt andet se, at vores kursusudbud ville vokse, så vi måtte finde en mere effektiv måde at løse opgaven på,” fortæller kommunikationsmedarbejder Mette Kingod om baggrunden for, at foreningen satte sit digitaliseringsprojekt i gang.

Kunne rådgive og udfordre

Mette Kingod havde fået anbefalet HTML24 og inviterede dem med i en bureaurunde, som de vandt.

”Vi lagde vægt på, at de havde referencerne i orden, og at de var i stand til at rådgive og udfordre os. Det kan jeg godt lide,” siger Mette Kingod.

Danske Vandværker skiftede til HTML24, fordi samarbejdet med et tidligere bureau var gået i hårdknude, og HTML24 har ifølge Mette Kingod skilt sig positivt ud på flere måder.

Dygtige til projektstyring

”De er grundlæggende gode til at lave løsninger, der virker. De kan deres kode, og så er de rigtigt dygtige til projektstyring. De melder klart ud, hvad de skal bruge fra os og hvornår, og hvis tingene ikke går helt som planlagt, så får vi altid en melding. De har indgået i et samarbejde med vores Navision-leverandør, og det har de haft en fuldstændig professionel tilgang til,” fortæller Mette Kingod.

 

Teknologier

Microsoft Dynamics NAV, Umbraco, .NET, HTML, CSS, JavaScript

Tid

21 dage

Kode

2837 linjer

Ansvar

Sara Vicente

Skal vi ringe eller skrive til dig? Udfyld felterne herunder.

Dong case
Dong case

De er meget ærlige og nede på jorden. Man kan få en melding som ”I har et forpulet rod i jeres medlemsdata”, og så kan man tygge lidt på den. Men de havde jo ret, og det var godt, de sagde det.

— Mette Kingod, kommunikationsmedarbejder

Dong case

Resultatet

I samarbejde med HTML24 har Danske Vandværker fået integreret website, ERP-system og webshop i en samlet løsning. Et konkret eksempel er digitalisering af en stribe arbejdsgange omkring oprettelse af og tilmelding til de mere end 100 kurser, som foreningen afholder hvert år.

Langt mindre administration

”Løsningen er lavet for at effektivisere, og det fungerer fremragende. Vi slipper for en masse manuelle processer. Før brugte vi op til 70 minutter på administration af et kursus med 30 deltagere – nu bruger vi 10-15 minutter. Da vores systemer er integrerede, slipper vi også for en masse manuelle indtastninger i ERP-systemet og den risiko for fejl, der ligger i det. Det har givet en kæmpe effektiviseringsgevinst,” siger kommunikationsmedarbejder Mette Kingod.

Dong case

Skal vi også hjælpe dig med at finde vej igennem det digitale landskab? Giv Bo et praj, så giver vi retning.

+45 4241 6160 eller bm@html24.dk

Bo Møller, adm. direktør.

Bo Bo